Murbier eller murerbier?
Der er flere forskellig bier der kan finde på at flytte ind i dit hus, men der er kun en der kan gøre sig fortjent til titlen Skadedyr. Nu bruger jeg ikke den betegnelse, fordi bier og alle andre dyr blot prøver at finde det mest egnede sted at bo og bygge reder. Hvis det giver problemer for os og vores boliger, er vi nødt sikre vores boliger i mod uønsket indflytning.
De bier jeg har boende på min matrikel, som gerne finder redehuller i selve huset er følgende:
- Vægsilkebi – den som kaldes for murbi
- Murerbier, for eksempel Rød Murerbi og Blå murerbi
- Bladskærerbier, for eksempel Rosenbladskærerbi
- Humlebier
- Vægbier
- Saksebier, for eksempel Ranunkelsaksebi
Vægsilkebier/murbier
Det latinske navn for Vægsilkebi er Colletes daviesanus. Den kaldes murbi, fordi den gerne flytter ind i en mur med porøse fuger eller på ande måde porøst murværk. Det der adskiller den fra de øvrige bier der er nævnt, er at den kan grave redegange i fugerne og murværket. Dermed kan den gøre skaden på dårligt vedligeholdt murværk værre end det er i forvejen.
Hvad gør man?
Der er kun en løsning på problemet, hvis først vægsilkebier er flyttet ind. Muren skal repareres. Man kan købe gift til at slå dem ihjel med, eller man kan kontakte en skadedyrsbekæmper. Men bierne kommer tilbage igen, da muren jo er et godt sted at bygge reder. Så den eneste holdbare vej er at reparere murværket.
Vægsilkebien flyver fra begyndelse af juni til slutningen af august. Der kommer altså nye vægsilkebier i den periode, fra de reder der blev bygget året før. Hvis man fortsat gerne vil have vægsilkebier i haven, kan man tilbyde dem et alternativt sted i form af insekthoteller. Dem kan man bygge selv, eller man kan købe dem. Vær opmærksom på at de forskellige arter af bier har foretrukne hulstørrelser og materialer.
Murerbier
Der er mange forskellige murerbier, og grunden til at de hedder murerbi, er at de murer. De graver ikke i murværk, men benytter gerne eksisterende huller. Murerbierne generelt er meget fleksible i forhold til valg af redehuller, og bygger stort set alle steder. De er flittige gæster i insekthoteller.
De bruger ler og tyggede plantedele til at lave celler til deres afkom i redehullet, og til at forsegle hullet når de er færdige.
Bladskærerbier
Bladskærerbier er meget forskellige i deres valg af redehuller, men særligt Rosenbladsbærerbier finder på at bygge i huse, havemøbler, urtepotter og alle mulige andre steder. Den er også begejstret for insekthoteller. Bladskærerbierne skærer bladstykker ud, som anvendes som det primære byggemateriale til redebygning.
Bladskærebierne bygger også kun i eksisterende huller, og gør ikke skade på bygninger og hvad den ellers bygger i.
Saksebier
Vi har stråtag, og Ranunkelsaksebien bygger reder i stråene hvert år. Vores tækkemand siger at de ikke gør nogen nævneværdig skade på taget, og det har jeg heller ikke oplevet. Byggematerialerne er ler, jord og sand, og de lukker hullet med at blanding af harpiks og småsten.
Se også indlægget Ranunkelsaksebier i stråtaget
Jeg ved ikke om andre saksebier bygger i stråtag. Vi har stor saksebi på matriklen, men har ikke set den i taget.
Humlebier
Humlebierne bygger primært reder i jorden, men nogle arter bygger også i bygninger, fuglekasser, træer og andre steder. Hos os bygger de under tagskægget på stråtaget, og de generer os ikke det mindste, og de gør ingen skade på bygningerne.
Vægbier
Vægbier har deres navn fordi de i gamle dage gerne ville bygge deres reder i murværk. Men det de søger er blandinger af ler og sand, som de ellers finder i skrænter. I dag bruger man ikke ler blandet med sand i traditionelle bygninger, så derfor finder man også sjældent vægbier i vægge. Hvis der er brugt ler og sand, kan de grave redegange i murværket, men de vil sjældent optræde i et antal der udgør et problem.
Stikker de?
Der findes i underkanten af 300 arter af bier i Danmark. Det er kun Honningbier og til dels Humlebier man skal bekymre sig om, når det handle om at blive stukket.
Både honningbier og Humlebier er sociale bier, hvilket vil sige at de har et fælles bo, med en dronning, arbejdere og hunner. De forsvarer deres bo kollektivt.
Humlebier er ikke aggresive, og de vil først angribe en, hvis der er en meget håndgribelig trusel mod dem selv eller deres bo.
Honningbien er lidt mere pirrelig, hvis man komme i nærheden af deres bistade eller de på anden måde føler sig truet. En honningbi i en blomst er noget af det nemmeste at fotografere helt tæt på, fordi bien er helt ligeglad med dig, og arbejder bare ufortrødent videre. Men jeg har prøvet at gå ind i en rapsmark med rigtig mange honningbier, og pludselig var der noget der gjorde, at en af dem så sig sur på mig og stak. Samtidigt sætter den et duftspor så “kollegaerne” kan finde fjenden, og i løbet af ganske kort tid var der flere der stak, og de fulgte efter mig selvom jeg tog benene på nakken. Så man skal være varsom med dem.
Af de øvrige bier kan de fleste stikke. Men det gør de ikke, fordi de er solitære bier. Det vil sige enlige bier, der har hver deres rede. De forsvarer ikke hinandens reder, heller ikke hvis de bor i kolonier. Så det giver ikke mening aggressivt at forsvare reden. Hvis man fanger dem og holder dem med fingrene, vil de forsøget at stikke og bide. Ved stik vil smerterne ikke være på niveau med Honningsbiens, og mange af dem kan slet ikke stikke gennem menneskers hud.
På apotek.dk er der en kort og præcis forklaring på hvad man gør ved stik og evt. allergisk reaktion.
