På en af de første dage med varme og en smule sol, valgt jeg at tage en tur til naturområdet i Tarup-Davinde. Jeg har ikke været der før på fototur, men havde en ide om hvor det var godt at starte for at finde nogle jordbier. I foråret handler det mest om at finde steder med sol og læ, og gerne noget bart sandagtigt jord.
Heldet var med mig. Jeg fandt ret hurtigt et rigtig godt sted hvor der var masser af aktive bier. De mest synlige var Hvidbrystet jordbi, som var meget aktive, men endnu ikke igang med at samle forråd og bygge reder. Det var tilgengæld Pelset jordbi, som var en af de bier jeg rigtigt gerne ville finde.
Jeg har efterfølgende læst mig frem til at disse to bier ofte findes på samme lokation. Hunnerne er nemme at kende, men hannerne er tilgengæld sværere da de ligner hindanden. Det lykkes mig ikke at få billeder af en han af Pelset jordbi.
Der var også en del andre spændende bier på stedet, som der er billeder af herunder. Du kan også se flere bier her.